For enhver dansker fremkalder ordet flæskesteg øjeblikkelig nostalgi. Det er mere end bare en sprødstegt svinekam – det er duften af barndommen, klirringen af glas juleaften og duften af hjem i årets mørkeste måned. Selvom det nu tilberedes året rundt, hører flæskesteg virkelig hjemme i december. Det er dér, det bliver midtpunktet på julebordet, som hele familien samles omkring.
Reklame
Opskriften virker enkel: et stykke svinekød med skind, gnidet med salt, hvidløg og eventuelt kommen eller rosmarin, steges langsomt ved lav temperatur. Men hemmeligheden ligger i skindet. For at få det sprødt som glas skal du lave snit i det, tørre det i køleskabet natten over og overvåge ovntemperaturen. Min bedstemor plejede at sige: “Hvis skindet ikke bliver sprødt, er det ikke flæskesteg, det er bare kød.”
Serveringen er strengt reguleret af traditionen. Flaskesteg serveres altid med rødkål – braiseret rødkål med æbler, svesker og eddike – og kogte kartofler. Nogle gange tilsættes en sauce lavet af bouillon, mel og fløde. Alt dette serveres på et stort træbræt, så alle kan forsyne sig selv. Intet fancy – bare varme, fylde og hygge.
Interessant nok blev flæskesteg først for nylig et symbol på dansk identitet. I det 19. århundrede var svinekød overkommeligt for selv de fattige takket være udviklingen af svineavl. Med tiden blev retten et nationalt symbol, især efter at danske kokke begyndte at promovere den som en del af det “Nye Nordiske Køkken”.
