For en udlænding lyder smørrebrød måske som en fin snack, men for os danskere er det en del af hverdagen, familieminder og endda national stolthed. Bogstaveligt talt betyder “smørrebrød” “smørret brød”: rugbrød (normalt rugbrød), rigeligt smurt, toppet med hvad sæsonen, humøret eller traditionen nu måtte tilsige. Det er ikke bare mad; det er kunst, lagt på en skive brød.
Reklame
Jeg husker, at min bedstemor dækkede bordet med smørrebrød hver søndag som barn. På den ene side marineret sild med løg og kartofler; på den anden side tyndt skåret oksesteg med peberrod og kapers; på den tredje et æg med rejer og dild. Alt var pænt arrangeret, næsten som på en restaurant, selvom det var hjemmelavet. Sådan lærte jeg at respektere ingredienserne: hvert element skulle være friskt, af høj kvalitet og perfekt kombineret.
Rugbrød er fundamentet for alt. Dette tætte, mørke rugbrød med solsikke-, græskar- og hørfrø sælges i alle supermarkeder, men det bedste er fra bageriet. Det er ikke sødt, ikke luftigt, men utroligt aromatisk og mættende. Uden det ville smørrebrød simpelthen ikke være muligt. Vi spiser det ikke kun til frokost, men også til morgenmad, især med blød ost eller avocado – en moderne trend, der har slået igennem selv i de mest konservative hjem.
Traditionelt fyld er strengt reguleret af sæsonen. Om foråret er det sild med radiser og krydderurter. Om sommeren er det friske grøntsager, røget laks og rejer. Om efteråret er det vildt, svampe og æbler. Om vinteren er det braiseret svinekød (flæskesteg), blodpølse (blodpølse) eller syltede agurker med løg. Det er ikke bare mad – det er en kalender skrevet med smag.
